Velkommen

Hvad kan jeg tilbyde som jeres nye medarbejder?

I vil få en medarbejder med passion for online marketing og
sociale medier, der kombinerer sin forståelse for nettets utallige
muligheder med en teoretisk og praktisk baggrund inden for
online og offline kommunikation og marketing.

Send en mail til kontakt@astridfaerch.dk eller ring 26 14 58 63,
så jeg kan uddybe, hvad jeg kan bidrage med til din virksomhed!

Hvad brænder jeg for?

Jeg brænder for online marketing og kommunikation på online
medier, og jeg ser en stor fremtid inden for dette område. Min
personlige interesse for og min praktiske erfaring med internettet,
hjemmesider og sociale medier har givet mig forståelse for,
hvordan en virksomhed kan udnytte de mange online muligheder
og derigennem øge deres salg og brand awareness.

Hvad kan jeg?

Jeg er uddannet inden for international kommunikation og marketing
med speciale i branding og kommunikationsplanlægning. Siden jeg
færdiggjorde min uddannelse har jeg arbejdet med både online og
offline kommunikation og marketing, hvilket har givet mig en bred
erfaring, som jeg anvender i mit daglige arbejde. Drivkraften i min
karriere har været at skabe resultater og sikre, at virksomhederne og
deres produkter fremstår som et stærkt brand i forbrugernes bevidsthed.

Med min erfaring som kommunikations- og marketingassistent har
jeg fået en solid forståelse for brandets betydning for forbrugerne
og deres opfattelse af produktet. Jeg har erfaring med bl.a. strategi-
og markedsføringsplanlægning, optimering og redigering af hjemmesider,
sociale medier samt grafisk produktion af reklamer, nyhedsbreve m.m.
Dette gør, at jeg kan varetage opgaver over et  bredt spektrum; fra
implementering af brandingstrategi og hjemmesidedesign til planlægning
af kampagner, produktion af grafisk materiale og brug af f.eks. Facebook
Pages.